søndag den 28. februar 2016

MSP filmelev på pinden

SENESTE NYT

Christine Mazanti er en af vores herlige forhenværende filmelever. Lige nu er hun produktionsleder på en Super8-film, mår hun har tid er hun MSPer
lørdag 27. februar 2016

Kortfilm optages i Nibe

Filmskolen SUPER8 fra Aarhus er i denne weekend rykket ind i en villa i Nibe for at optage en kortfilm som led i et uddannelsesprojekt for filmskolens elever.

Camilla Sunesen – her i Nibe, hvor optagelserne foregår denne weekend.
Skuespillerne Karin Michelsen og Martin Hall – her under optagelserne i Nibe.

Baggrunden for at optagelserne foregår i Nibe er den, at Camilla Sunesens mor bor i Nibe og har stillet sit hus til rådighed for filmoptagelserne, der i denne weekend er »invaderet« af skuespillere og et teknisk filmhold på 15 personer i alt. Så »hele huset er endevendt til filmoptagelser«, forklarer Camilla, som selv stammer fra Nordjylland.

Filmens historie - kort
Filmholdet optager kortfilmen »Jeg er David« (15 minutter), der er en tragikomedie om David, en 35-årig dagpengemodtager, hvis eksistens er forsvundet i parforholdet. David flytter sammen med kæresten Tine, facaderne krakelerer og han tvinges til at afsløre hvordan han udspionerer hende og naboerne til udarbejdelsen af en krænkende tegneseriebog.
Camillas historie - her fortæller hun selv:
Jeg har altid godt kunne tænke mig at vende hjem til Nordjylland og lave film. Jeg vil ønske at jeg havde stiftet bekendtskab med filmkunsten noget tidligere. Det var først da jeg flyttede til Aarhus for at starte på universitetet at jeg blev introduceret for Super8 filmuddannelsen og filmmiljøet i Jylland.
Super8 årgang 2013 har siden deres start for 2,5 år siden kæmpet hårdt for at sprede ordet i hele Danmark om Super8 filmuddannelsen. Super8 årgang 2015 ønsker at fortsætte det hårde arbejde. Jeg har fra start på denne produktion tænkt fremadrettet til fremtidige produktioner på Super8. Vi har 2 andre film i vente på vores filmuddannelse, og sagen er at vi har mangel på filmarbejdere i Jylland. Jeg har derfor under denne produktion gjort en dyd ud af at have mindre erfarne filmarbejdere til at udføre assistent-funktioner på filmen, så de kan tage ved lære af de mere erfarne a-funktioner under produktionen. På den måde vil vi sikre os flere erfarne filmarbejdere på sigt. Det slog mig, at hvis vi skulle sørge for filmarbejderne på produktionen tog ordentlig ved lære, var det vigtigt at have råd til godt udstyr. For ikke at tage penge fra godt skuespil, var det vigtigt at vi fandt en unik adgang til et feminint indrettet hus, hvor vi kan filme 3 dage intensivt samt at hele holdet kunne rykke ind og overnatte.

Her så jeg chancen for at lave en film hjemme i Nordjylland. Min egen mor, Anne-Marie Sunesen, har sagt ja til dette. Både min mor og min søster med hendes lille nye familie bor i Nibe. Min søsters kæreste, Christian Skau Jensen, har boet der hele sit liv i Nibe og det samme har hans forældre. Tilmed har min mors kæreste lige åbnet vinbutikken »Mundgodt«. Jeg har selv besøgt Nibe siden jeg var barn. Jeg har tilbragt mine somre på Nibe Campingplads - Sølyst, jeg har arbejdet i hallen og jeg har været på den Lille Fede i mine teenageår, fortæller Camilla til Nibe Avis.

Jeg har derfor en god kontakt til vores location i Nordjylland. Det giver muligheden for nye samarbejder og herigennem sprede ordet om Super8 til nysgerrige unge i Nordjylland, der elsker film, ligesom mit yngre jeg.
Et samarbejde med visninger i Kino Nibe og i Aalborg åbner muligheden for underholdning for den almene biografgænger samt at vække opsigt omkring Super8 til de unge nordjyder. Jeg har selv gået på Aalborg Katedralskole og vil derigennem også kunne nå ud til de unge studerende på mediefagslinjerne, slutter Camilla sin fortælling.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar