Viser opslag med etiketten vækstlag. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten vækstlag. Vis alle opslag

lørdag den 30. januar 2010

talentudvikling



Ny pulje til talentudvikling i ÅrhusI 2010-2011 sætter Filmby Århus fokus på talentudvikling. Målet er, at Århus bliver centrum for filmisk talentudvikling af højeste kvalitet.Sammen med Århus Filmværksted, vækstlaget og filmbranchen vil Filmby Århus i den kommende tid sætte fokus på området. Fremtidens medievirkelighed, virksomhedernes behov og vækstlagets ønsker skal undersøges, kortlægges og debatteres.
Ny puljeFilmby Århus afsætter en pulje på 100.000 kr. til talentudvikling i 2010-2011. Puljen disponeres i samarbejde med Århus Filmværksted og den lokale branche.”Unge filmfolk skal i kontakt med branchen så de knytter bånd. Derfor vil jeg gerne prioritere talentfilm, der har en filmvirksomhed som mentor eller sponsor. På sigt håber jeg, at vi også kan knytte New Danish Screen tættere til talentudviklingen i byen,” siger Filmby Århus manager Søren Poulsen.Århus Filmværksted giver unge filmtalenter adgang til professionelt produktionsudstyr og vejledning. Med den nye pulje ønsker Filmby Århus at sikre de unge talenter adgang til støtte til de basale produktionsomkostninger.Kombinationen af ressourcer og kontant støtte skal lette vejen for den kreative udvikling.Puljen er midlertidig, men vil give institutioner og filmbranche mulighed for at udvikle og sætte fremtidens talentudvikling i system. For Filmby Århus er et stærkt Århus Filmværksted med ressourcer og kontante støttemuligheder et af de væsentlige elementer i en målrettet talentudvikling.
Filmby Århus Filmbyen 23 8000 Århus C T +45 89 40 48 73

torsdag den 17. september 2009

vækstlaget i dansk film


...kære whizzkid-filmvenner. Bedre sent end aldrig. Her er et godt tilbud til i morgen:Nyheder til filmbranchen
17.09.2009
Invitation fra Filmværkstedet
Filmværkstedet lufter ud, ryster posen, og åbner dørene for de skøre, skæve, gode og ikke mindst dårlige idéer.
Kom til KAMIKAZE "slyngelstuedag" fredag den 18. september 2009 med Michael Noer, Philip Einstein Lipski og Martin De Thurah på Filmværkstedet. Adressen er: Gothersgade 55, 1123 København K. 4 sal. Her vil herske en tilbagelænet og uforpligtende stemning. Samtidig har du mulighed for at lufte din projekt-idé og modtage sparring fra vores tre konsulenter. Der vil også være en lille godbid eller to til ganen.
PROGRAM
Kl.10.00 begynder vi dagen med morgensang, boller & hygge Kl.10.30 præsenterer konsulenterne sig selv og viser nogle af deres værker Kl.12.30 er der frokost Kl.13.00 kick-starter vi en idé-inspirationsrunde, hvor du kan få udviklet din idé Kl.16.00 serverer vi friske KAMIKAZE-drinks. Læs mere om KAMIKAZE og tilmeld dig/jer på: kamikaze@dfi.dk
Filmværkstedetog Michael Noer, Philip Einstein Lipski og Martin De Thurah