søndag den 13. marts 2011

filmfestival og filmelever

Jeg har lige sakset følgende fra vores hjemmeside, forfatteren er forretningsudvikler Heino i vanlig flyvsk stil: 

Musikvideo fra Odder Højskole valgt til filmfestival i Tyskland


...sådan for et festival-sted, Mannheim Slot
I forbindelse med faget Musikvideoens æstetik producerede Skolen for Film og TV Produktion musikvideoer til sangeren Kris Herman. Én af disse musikvideoer er nu blevet udvalgt til screening på ClipAward filmfestivalen i Mannheim i Tyskland.
En smuk historie
Det er den smukke, simple og sørgelige musikvideo til singer/songwriter Kris Hermans ”Time Machine”, der nu skal vises for et internationalt publikum. Videoen arbejder med papir og skygger, og er ifølge en af bagkvinderne, Inesa Adamonyte, et sørgeligt skyggeteater om en dreng og en pige, der ikke møder hinanden. Ideen er forløst på den mest poetiske vis.
Imponeret leder af Filmskolen
Leder af Odder Højskoles Skole for Film og TV Produktion, Jeppe Hovman, er glad og meget imponeret over, hvor hurtigt det lykkes at få forårsholdet til at producere gode film.
– Det er fantastisk, at folk efter så kort tid er så dygtige. Jeg er lige ved at sige, at vi er verdens bedste filmskole, siger Jeppe stolt og forklarer, at det er Odder Højskoles filmskoles ambition både at skabe film og folk, der kan begå sig i miljøet.
– Ambitionen er, at vi vil ud over rampen, både med vores produkter og de folk, vi arbejder med. Vi vil være leverandører til hele film-Danmark, ja hele filmverden.
Du kan se den poetiske musikvideo på Odder Højskoles YouTube-kanal ved at klikke her.
Du kan læse mere om ClipAward Festivalen her.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar